Grethe Grathwol

Grethe Grathwol, kunsthistoriker : 

• Hun fandt hendes interesse for kunst igennem faget 'iagtagelse' som hun havde i skolen. 
• Hun har udgivet en bog der hedder 'Skulptur og skulptur opdagelse' i 1967. 
• Hun mener at de to ting der kendetegner om noget er en skulptur er : 'oplever jeg tingen som en skulptur' og 'har kunstneren lavet det som en skulptur/pyntegenstand - eller har den en funktion?'
• Tid og kontekst har stor betydning for, om vi oplever tingen som en skulptur. Hvis skulpturen står på et museum vil vi altid mene det er en skulptur, men hvad hvis vi møder den samme genstand, hvor den står midt på en mark?
• I de sidste 50 år har vi fået meget mere teknologi i hverdagen som indeholder masser af billeder (fjernsyn, computer mm), samt kasseformede ting hvor vi ikke kan se deres funktion udefra(f.eks. køleskab), det har gjort at omverdenen er blevet mindre nærværende.
• Skulpturer giver udtryk for sindet, tankerne og følelser (hovedsageligt igennem materiale og sin formulering)
• En skulptur eksisterer først i mødet med sin beskuer og beskuerens oplevelse.
• Grethe Grathwol mener at der er en stor forskel på at beskrive en skulptur, og på at fortælle hvad den forestiller. Når man beskriver en skulptur går man dybere til værks(mikro niveau), og går dybere til skulpturen. Når man fortæller hvad den forestiller er det mere overfladisk (makro niveau). 
• I stedet for at tage børn med på museum, skal man i stedet øve deres sprog, iagtagelse og beskrivelse med almindelig hverdagsting. Det vil give eleverne en stor forståelse for rum, tegn/kode/betydning, kontraster, overflader, overlapning, materiale mm. 

Analyse af skulpturer

'Non-Violence' - Carl Fredrik Reuterswärd 1985, udstillet bl.a. i New York(den er udstillet flere steder). 
Den er også kendt som 'the knotted gun'. Det er en figurativ skulptur som er lavet i bronze. Den er lavet efter mordene på John Lennon og Bob Crane, og er siden 1993 et symbol på 'The Non-Violence Project'.  Den er meget statisk og virker tung. Overfladestruktureringen virker hård/kold, og man får ikke umiddelbart lyst til at røre ved den, den virker ikke tiltrækkende. Til gengæld er dens udtryk meget tydeligt. Jeg kan ikke finde nogle præcise mål, men det er tydeligt at den er meget stor(skala), og det gør, at den bliver et meget magtfuldt kunstværk, da man ikke kan ignorere den. Understøttelsesfladen er af lyse fliser/beton, hvilket gør at værket virkelig kommer til sin ret, da det farverne står i kontrast.

Den lille havfrue - Edvard Eriksen
Udstillet ved Langelinie i København, og byder rejsende velkommen. Baseret på H.C Andersens eventyr 'Den lille havfrue'. Udført i 1913 og er støbt i Bronze. Understøttelsesfladen er store sten, som giver det udtryk, at hun sidder på en sten ved havet og kigger ud.  Det gør at hun ser mere 'rigtig' ud, i forhold til hvis hun sad på en flad sten, som var blevet produceret til formålet.  Hun er 1,25 m. høj(skala), og overfladestruktureringen er glat, hvilket gør man bliver tiltrukket til at røre ved hende. Hun ser næsten blød ud. Hun fylder ikke meget i 'rummet', da hun står ud til vandet, så hun har ikke en særlig stor volumen. Farvemæssigt går hun også lidt i et med stenene, men det at hun står højere oppe, og ser udover vandet, gør at man alligevel lægger mærke til hende. Hendes kropsprog er afventede og hun kigger ud på vandet, hvilket giver den betydning, at man tror hun venter på nogen.

'HAN' af Elmgren og Dragset i 2012. Udstillet ved Kronborg slot i Helsingør. 

'HAN' er en figurativ skulptur, der refererer til mennesket og til 'den lille havfrue' i København. Overfladestruktureringen er blankpoleret stål, som giver skulpturen et nyt og moderne udtryk i forhold til ældre materialer som bronze. Materialet giver skulpturen rytme og dynamik, pga. de mange vinkler og spejlinger. Publikum bliver spejlet i det blankpoleret stål, i forvrængede billeder som ændre sig alt efter synsvinkel - derfor ser man altså også sig selv når man betragter 'HAN'. En gang imellem blinker han, hvis man ser på ham længe nok og fra den rette vinkel. Det udfordrer vores måde at se på kunst på, da man ikke ser det hvis man haster forbi. Han er ikke på en sokkel, men understøttelsesfladen er derimod 'bare' de fliser som der er på havnen. Det gør at skulpturen ikke står højt oppe, og dermed virker den mere tilgængelig for tilskuere.

Selvstudie

 Jeg har lavet denne lille skulptur af kobbertråd fra Søstrene Grene og silkepapir.
Proces : Kobbertråden har jeg viklet rundt om hinanden i flere omgange, indtil den fik den tykkelse og form jeg ønskede. Jeg lavede en cirkel som ansigt, fødder og hænder. Til sidst klippede jeg cirkler af silkepapir, som blev lagt i lag, som en nederdel. Lagene var for at give volumen.

Refleksion : Det er meget lærerigt at arbejde med ståltråd, da man er nødt til at lade materialet arbejde. Man kan derfor ikke vide præcis hvordan værket ender ud, før man rent faktisk sidder med materialet. Jeg valgte kobberfarvet ståltråd, som gav værket et andet udtryk end almindeligt ståltråd. Jeg valgte det kobberfarvede ståltråd og det mintfarvede silkepapir, da det passer ind sammen med de andre ting, som jeg har i mit hjem. Den er hængt op med hvidt sytråd. Den er ret dynamisk, både pga. formen på den, men også fordi den er let, og den dermed bevæger sig, hvis der f.eks. trækker fra vinduet.

Perspektivering : Selve processen er meget simpel, og derfor tænker jeg at man sagtens ville kunne lave lignende med elever i folkeskolen. Ligesom med det almindelige ståltråd, så er man nødt til at lade materialet arbejde og lære af det hen ad vejen, hvilket er en æstetisk læreproces, som er vigtig i arbejdet med børn.

Perspektivering til kunsten : Edgar Degas - The Little Fourteen Year Old Dancer. Edgar Degas blander realisme og kunst ved at bruge bronze, tyl og silkebånd i samme værk. Den blev udstillet i 1881 Paris på en impressionistudstilling. Skulpturen vakte stor forargelse fordi hun ikke levede op til samtidens skønhedsidealer(hun var for tynd og grim). Hun var den tids 'lort på dåse'. Edgar Degas udstillede derefter aldrig mere en skulptur.

Skulptur af bøger

Proces : Vi havde besluttet os for at bruge bøger som materiale, og vi medbragte derfor en masse bøger som gerne måtte ødelægges. Vi prøvede lidt forskelligt, bøjede siderne, stablede, samt lavede lidt forskellige skitser... Til sidst besluttede vi os for at lave dråbeformer af siderne i forskellige størrelser. Derefter limede vi dem sammen og stablede dem ovenpå den nederste bog.

Refleksion : Vi ville lave en skulptur som var inspirerende ift. læring. Den skulle udtrykke en eksplosion af læring. Den skulle være dynamisk og udtrykke energi. Det var meget tidskrævende, da vi skulle klippe/skære, folde og lime rigtig mange stykker. Men jeg er så tilfreds med resultatet. Jeg synes den udtrykker det vi ønskede, og at den generelt er rigtig dekorativ at se på. Vi havde også fokus på volumen.

Perspektivering : Selve det at lave de dråbeformede papirer er ikke så svært, så det tror jeg sagtens børn ville kunne lave. Ved at lave sådan en skulptur, skal man være meget påpasselig med placering. Det vil lære eleverne en masse om placering, overlapning, rum og volumen. Hvordan skal man placere dem så de får det ønskede udtryk? Så det virker i balance? Skal det være symmetrisk eller asymmetrisk? osv.

En anden kunstner der har brugt bøger til at lave skulptur, er kunstneren Jodi Harvey-Brown, som har lavet nedenstående 3D skulpturer ud af bøger.

Link til artikel om ovenstående skulpturer HER

Analyse af CFU

Vi valgte at bruge CFU som stedet, da vi godt kunne lide den energi vi følte der. Man bliver motiveret af at være der, pga. de summende stemmer, klapperen på computere og alle bøgerne. Det er et sted hvor man har lyst til at lære og blive klogere. 

Positivistisk tilgang(se rummet som en ting) :

• Firkantet rum
• Kontorer langs tre af rammens sider
• Glasvægge til kontorer
• Lave reoler
• Centrum af rummet : studieområder, borde, stole, ‘bænke’.

Fænomenologisk tilgang(se rummet som en oplevelse)  :

• Stedet opfordrer til arbejdsro - at man taler med let dæmpet stemme
• Stedet opfordrer til fordybelse - bøgerne omkredser en når man arbejder.
• Her bliver man klogere.
• Her kan man opsøge viden gennem bøger, men også via samtale med CFUs bibliotekarer.  

Konstruktivistisk tilgang (Se rummel som en social konstruktion)

(ikke relevant ved dette sted..)

Idé til skulptur :

• Materialet taler til stedets ånd : læring & fordybelse. Materiale : bøger.

Stedets betydning

Hvad er et sted?

Stedsteorien :

- En geografisk placering - et ’hvor’ man kan udpege på et kort.

- En fysisk udformning af en lokalitet. (F.eks.. de huse, veje, træer, bænke etc., der udgør stedet)

- En relation til stedet. Dvs. en personlig oplevelse og følelsesmæssig tilknytning, som man har eller får til et sted.

- Den personlige relation til stedet er meget vigtigt ift. den nye stedsteori. Vi skaber hele tiden relationer til steder, f.eks. igennem de erfaringer, følelser og oplevelser vi har når vi er på stedet. Det giver os så en følelsesmæssig relation til stedet.

- Den personlige relation gør at et sted bliver noget vi forholder os til i stedet for noget abstrakt.

- Vi er blevet mere bevidste om hvor meget et sted betyder for vores identitet, f.eks. hvad det betyder for vores identitetsdannelse om vi bruger vores tid i en lejlighed i storbyen eller på en gård i en provinsby.

Ikke-steder : Steder som vi passerer igennem og som i princippet kan være hvor som helst. Det er fx lufthavne, stationer, hotelkæder, motorveje og supermarkeder. De er uden historie og stedslig forankring. I stedet giver de en fornemmelse af at være en del af en globaliseret verden.

Skulptur af egne ting

Proces : Vi skulle lave en skulptur af vores egne ting, hvor der skulle stables inspireret af Lasse Krog Møller. Mit værk fik titlen 'indeni mig'.  Jeg brugte en glasklokke som udgangspunkt for mit værk, og brugte ting som jeg synes beskriver mig : læbestift, neglelak, anti depressiv medicin, parfume 'love story'. Jeg tilføjede en velour hårelastik i toppen som koder for at jeg går meget om i mode og trends (velour er meget trendy lige nu), samt tilføjede læbestift og kunstige øjenvipper, for at få det til at ligne et ansigt, og dermed kode for at tingene er indeni mig/indeni min hjerne. Sidst men ikke mindst har jeg tilføjet et støttearmbånd for 'kræftens bekæmpelse'.

Refleksion : Jeg var ret tilfreds med dette værk, jeg synes farverne fungerer godt sammen. De mange farver giver et lidt kaotisk udtryk, hvilket koder for det kaos der i perioder er i mit hovede. Set i bakspejlet, skulle jeg havde sat et stykke papir under, så det var en hvid bund i stedet for den brune, da det ville lade værket komme mere til sin ret og ikke forstyrre udtrykket så meget.

Perspektivering : Man ville sagtens kunne lave en lignende opgave i folkeskolen, da den kan laves med alle materialer, og derfor er let tilgængelig for alle. Sværhedsgraden kan variereres, og opgaven vil derfor kunne bruges på flere klassetrin.

Vores opgave var inspireret af Lasse Krog Møller. Han har bl.a. lavet overstående skulptur/stilleben af kontorartikler. Hvis man ser på vores to skulpturer med en komparativ analyse, er der faktisk flere ting der minder om hinanden - vi har begge brugt flere primære og sekundære farver, som bryder med den neutrale baggrund og bund. Han skulptur er dog højere og slankere, og virker på sin vis mere skrøbelig, hvor min er mere kompakt og 'samlet'. Glasklokken holder sammen på mine ting, hvor hans er mere skrøbelig, og man er bange for det vælter.

Selvportrætter

Proces : jeg valgte at bruge vatpinde som mit materiale. Jeg klippede små stykker af kunstige øjenvipper, som jeg satte på. Blå øjne, læbestift og de lange øjenvipper referere til mig som person, da jeg går meget op i makeup og selv har meget blå øjne. Til sidst er hun sat fast på en flamingoklods.

Refleksion : Jeg havde valgt et meget udfordrende materiale, da vattet sugede limen, og gjorde det var svært at sætte sammen. Vattet sugede også neglelakken, som jeg brugte til at male ansigt. Det gjorde at farverne flød ud.
Jeg synes hun ligner lidt en balletdanser, der går på tæer henover en scene. Det gør det mere dynamisk, det ligner hun er i bevægelse. Det hvide og de lette materialer, giver værket et meget fint, feminint og let udtryk.

Perspektivering : Man vil sagtens kunne bruge dette i folkeskolen. Det er sjovt at arbejde med anderledes materialer, og det er en æstetisk læreproces for børnene at lade materialet arbejde, og finde ud af hen ad vejen, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan. Det er lærerigt at kaste sig ud i, at arbejde med et anderledes materiale, hvor man ikke rigtig ved hvordan det er at arbejde med.

Proces : Jeg lavede denne figur ud af et langt stykke ståltråd, og viklede det frem og tilbage, samt rundt om, for at skabe kroppen. Brysterne og bagdelen lavede jeg af sit eget stykke ståltråd, og limede det på efterfølgende. 

Refleksion : Min figur var inspireret af Kim Kardashian - eller generelt de urealistisk kropsidealer der er i dag. Derfor lavede jeg en overdrevet smal talje, og de enormt store bryster og bagdel. 

Opgaven var meget tidskrævende, da det kræver meget ståltråd og mange 'omgange', før figuren får fylde. 

Perspektivering : Jeg tænker at man kan arbejde med ståltråd på flere klassetrin, og der kan laves mange forskellige opgaver med det. Det er også et materiale, som man ikke kan kontrollere 100%, og man er derfor nødt til at lære af materialet imens man arbejder. Det er som førnævnt en æstetisk læreprocess at lære af materialet. (Lene Tanggaard)

En kunstner der arbejder meget med skulpturer af ståltråd er den norske kunstner Lene Kilde. Se flere af hendes værker HER.

Funktionsprincipper

Alle disse billeder er taget udfra funktionsprincippet om placering, men det er ret forskellige billeder. De to første indeholder lidt mere tilfældige placeringer, men hvor der alligevel er gentagelser. Billederne virker ret dynamiske. På det sidste billede er det en meget struktureret og statisk placering. Udover placering kan man tage billeder med fokus på ophængning, stabling, volumen mm. når vi taler om funktionsprincipper.

Hvad er en skulptur?

Skulptur

• 3 dimensionelt billede

• En skulptur er kun kunst, hvis den er lavet med en hensigt bag. Børn kan godt lave en skulptur, men hvis der ikke er en mening/hensigt/dybere mening bag skulpturen, er det ikke kunst.
• En ting bliver til en skulptur når beskueren ser den som en skulptur.
• Skulptur er menneskeskabt

Arbejdsmetoder

• Modellering
• Hugning
• Sammenføjning

Refererende skulpturer

• Naturalistisk skulptur (naturen som forbillede)
• Figurativ skulptur (Mennesker eller dyr som emne - kan være delvis abstrakt)
• Abstrakt skulptur (Begreber eller begrebssammenhænge som emne - Refererende til skulpturens titel, som skal være et åbent, abstrakt begreb. F.eks. ‘den sjippende pige’ er ikke åbent eller abstrakt, men det er ‘leg’, da det kan fortolkes)

Ikke refererende skulpturer

• Den syntaktiske skulptur (skulpturelementerne(sproget) som emne. F.eks. ‘slap, trist, glad, stærk’ mm, det må dog ikke igennem et menneske, da det så er en refererende skulptur til mennesket)
• Konkret skulptur (skulpturens organisering/form som emne)
• Skulpturemnet kan være funktionsprincip som f.eks. stabling, bøjning, gennembrydning, ophængning og afbalancering.

Skulpturelementer(skulptursprog)

• Volumen, hvor meget fylder den i rummet? (også kaldet skala)
• Massivitet og hulhed
• Lys/skygger
• Materialeegenskaber (farve, tekstur)
• Overfladestrukturering, formede, taktil tiltrækningskraft(hvordan føles det, har vi lyst til at røre ved det osv)
• Mødet med understøttelsesfladen
• Simple organiseringer
• Skulpturens akse
• Rytme
• Placering