Collage

Ordet collage kommer fra det franske ord coller, som betyder at lime. De første collager blev lavet i 1911-1912 af Pablo Picasso (1881- 1973) og Georges Braque (1882 – 1963) i Paris. Collage er når en masse forskellige materialer limes på en flad plade. Det kan være forskellige farver papir, udklip fra blade, tapet mm. Det samlede udtryk skal have et budskab/en ny betydning. 

Proces : Vi skulle lave en collage der tog udgangspunkt i et ansigt. Jeg startede med at kigge et par blade igennem, for at få inspiration. Jeg læste ord som 'fitness', 'næste køb', 'bliv en bedre DIG' mm. som inspirerede mig til at lave en collage der omhandlede samfundets mange krav. Jeg klippede derefter forskellig ting ud af bladene, og limede dem på. 

Perspektivering : Jeg tænker at man kan lave collage med alle årgange i folkeskolen, da opgaverne kan varieres efter klassetrin. Det lærer eleverne en masse om farver, komposition, dybde og kontraster. Samtidig er det også en god motorisk øvelse. Det er også en æstetisk læreproces, da materialerne kan variere - og det kan være de ikke 'kan' det samme, som eleven først tror. I følge Lene Tanggaard er det vigtigt at lære af den proces. 

En kunstner der lavede mange værker i collage var den tyske kunstner Hannah Höch (1889 - 1978). 

Refleksion : Jeg valgte at give 'modellen' en masse lag tøj på, forskellige øjenbryn, forskellige sko på mm - for at udtrykke forvirring og kaos pga de mange krav - hvordan kan vi nå det hele? Hvordan kan vi leve op til alle de krav? Jeg brugte mange farver og grafiske skriftyper/ikoner, da jeg synes det giver collagen et iøjenfaldende udtryk, som passer godt til collagens tema. 

Hannah Höch laver nogle fantastisk collager, synes jeg. Har desværre ikke kunnet finde navn eller årstal på ovenstående værk, men jeg er helt vild med det. De lidt uhyggelige ansigter, sammen med de blå favrer og de printede kjoler, giver et skævt udtryk, som gør jeg bliver interesseret og nysgerrig og gerne vil se mere.

Selvstudie - tale

Proces : Louise P og Carina havde skrevet lidt stikord til mig, og så skrev jeg talen ud fra det.

Refleksion : Det var vigtigt for mig at få beskrevet vores proces, uden det blev for svært for publikum at forstå. Det var også vigtigt den ikke blev for lang og kedelig, men at den stadig har et billedkunstfagligt fokus.

Tale til fernisering

''Vi vil gerne starte med at sige velkommen til vores fernisering og en stor tak fordi I ville komme.

Vi er hold 14.20, som er et billedkunsthold der er blandet af 3 og 4 årgang. Idrætsfolkene har efterspurgt noget udsmykning her over til og vi tog selvfølgelig imod denne spændende udfordring.

Processen tog sin start i begyndelsen af november, hvor vi benyttede os af KIE-modellen som består af en kreativ-, innovativ-, og entreprenant fase. Vi havde fokus på temaet ‘krop i bevægelse’. Igennem forskellige øvelser, endte vi med at have over 20 konkrete idéer, og det var nu tid til at vælge til og fra, samt komme med ændringer til de forskellige idéer. Det var vigtigt vi både havde fokus på temaet (krop i bevægelse/idræt), på tiden (kunne vi overhovedet nå det?) samt om det var muligt at fuldføre idéen. Til sidst stod vi med kun et par idéer, som vi alle synes var spændende. Flere af idéerne involverede silhuetter, og det ville vi rigtig gerne prøve at arbejde med. For at få fokus på bevægelse, som var vores overordnede tema, valgte vi at lave flere silhuetter i samme maleri - så man kunne se bevægelsen fra start til slut. Vi valgte hver en sportsgren og en farve, og skulle nu skitsere bevægelserne. Skitserne blev klippet ud, og sat op på projektor, så de kunne tegnes over på det færdige lærred. Til sidst blev de malet op i akryl, i tre forskellige nuancer af vores farve, som også er kaldet valør.

Vores færdige værk er et flademaleri, hvor der er fokus på den enkelte farve. Enkeltheden er i fokus, så man med det samme ser silhuetten og dens bevægelse. Vi har bl.a. fundet inspiration hos Tom Krøyer og Matisses’ malerier.

Vi har udover malerierne også et par plexiglas figurer, som hænger nede i gangen. De er lavet af plexiglas, som er skåret ud med dekupørsav.

Processen var den samme som ved malerierne, hvor vi brugte projektor til at forstørre op på papir, derefter klippede vi dem ud og tegnede videre over på plexiglas. Til sidst blev de savet ud med dekupørsav.

Vi håber I synes om det, og hvis I har nogle spørgsmål er I velkommen til at spørge.

Der er både mad og drikke klar til jer, så I skal bare tage for jer. Igen, tusind tak fordi I kom.''

Selvstudie : invitation

Proces: Jeg stod for at lave en invitation til vores fernisering d. 19 december. Jeg startede med at finde en baggrund, som jeg synes passede til ferniseringen. Derefter skrev jeg teksten.

Perspektivering : Jeg synes faktisk godt man ville kunne lave lignende opgaver i folkeskolen. Både digitalt men også som et flademaleri. Man kan snakke med eleverne om udtryk - hvad kan vi gøre for at man får øje på invitationen? Hvad gør den interessant at se på? Der vil også kunne snakkes om tegn, kode og betydning.

Refleksion : Jeg endte med en hvid baggrund med malerklatter på, da jeg synes det gav et fint udtryk, men ikke var så overvældende, at man ikke kunne se skriften. Jeg brugte to forskellige skrifttyper, for at gøre invitationen mere dynamisk og interessant at se på. Jeg ville gerne have haft nogle billeder af vores malerier med på invitationen, men synes det blev for rodet at se på.

Tryk og trolde

Trolde
Proces : Vi fik udleveret et stykke sort papir, som vi skulle rykke en trold ud af. Efterfølgende skulle den klistres op på et stykke gråt papir, vi skulle give den et navn, samt finde på en sætning der beskriver trolden. 
Perspektivering : Jeg tror mange børn ville synes det er en sjov opgave. Når man skal give trolden et navn og en beskrivende sætning, så bliver opgaven også mere 'ægte', man skal forholde sig til trolden, og hvorfor den ser ud som den gør. 

Herman Stilling laver mange værker med trolde, både malerier, men også trolde med træsnit og tryk. 

Refleksion : Det var sværere end jeg først troede, da materialet ikke altid vil det samme som en selv. Man kunne nemt komme til at rykke mere af end man ville, og det gjorde det var svært at få den form, som man havde forestillet sig i sit hovede. Det er dog en vigtig æstetisk læreproces, at prøve at lade materialet arbejde. Dette omtaler Lene Tanggaard(professor i pædagogisk psykologi) 

Tryk
Proces : Vi skulle først klippe en stor fugl ud af et stykke grønt foam, efterfølgende måtte vi også klippe nogle små fugle og andre ting. Vi brugte vandbaseret sort sværte til at trykke figurerne ned i, og brugte en rulle til at sørge for, at der kom nok sværte på figuren. Bagefter blev de lagt over på et papir med sværten ned af, rullet over med en rulle og et stykke avis, og derefter tog vi figuren af. 
Perspektivering : Jeg tror man kunne lave nogle rigtig sjove projekter i folkeskolen med dette, da det kan gøres på mange forskellige måder, og i mange sværhedsgrader. Det kunne også være sjovt at skifte sværten ud med maling, så der ville være forskellige farver. Det ville give et helt andet udtryk, og gøre det mere dynamisk at se på. 
Refleksion : Vi havde lidt problemer med det grønne foam, da det ikke helt var tykt/stift nok. Det gjorde det svært at påføre sværten. 

Aarhus rådhus

Vi startede på Aarhus rådhus, som er 75 år gammelt. Aarhus rådhus er et ikon for dansk design, da det er tegnet af Arne Jakobsen og Erik Møller. Det blev opført i 1937-1941. Selve rådhuset er beklædt med marmor og indenfor er træ og messing i fokus. Bygningen blev fredet i 1997 og er et ikon for Aarhus.

Jeg var virkelig imponeret over hvor gennemført indretningen var. Alt fra gulv til loft er gennemført, og der er intet der er overladt til tilfældigheder. Der er virkelig en rød tråd igennem hele bygningen, der gør at det hele hænger sammen - alt fra indgang, til salene, til toiletterne. Der er kun brugt gode, lækre materialer, og det gør at hele rådhuset emmer at luksus og stil. Om man synes det er flot eller ej, det er egentligt ligegyldigt, alle kan blive enige om en ting : der er virkelig en gennemført stil.

Jeg synes virkelig godt vi kan lære noget om hvordan tingene blev gjort dengang. I dag bliver der ofte brugt billige og praktiske materialer, som gør at nye bygninger slet ikke har det samme gennemførte udtryk.

Vi talte en del om dette, da vi havde om 'Byens rum' i starten af skoleåret og så filmen 'livet mellem husene'. Vi mennesker kan godt lide at være steder hvor der er varmt, hyggeligt og trygt. Jeg synes at Aarhus Rådhus emmer af varme, og det tror jeg er pga. de varme/gyldne farver, som er der pga. brugen af træ og messing. Mange nye bygninger i dag er lavet af beton, og får hurtigt et koldt og hårdt udtryk.

Jeg synes det var interessant at opleve, hvor meget materialer gør for hvordan vi oplever et rum. Hvis rådhuset var lavet i beton, var fyldt med plastikstole og nye materialer, så ville vi slet ikke få den samme følelse af varme, luksus og gennemført stil. Det virkede rart at være på rådhuset, og det var inspirerende. Jeg ville ikke få den samme følelse i en betonbygning med billige, praktiske materialer. Det er praktisk at lave bygninger i beton, da den grå farve gør, at bygningen ikke rigtig skal vedligeholdes - men der er ingen charme, og det er virkelig ærgerligt.

ARoS

Lidt blandede billede fra vores tur til ARoS, af de værker som gjorde mest indtryk på mig. Vi havde hver lavet et oplæg hjemmefra om et værk/tid/udstilling. Jeg havde udstillingen 'Textures of Life' af Joana Vasconcelos. Jeg var fuldstændig forblændet af udstillingen, og det var helt klart min favorit på hele ARoS. Jeg elsker installationskunst, især når det har noget samfundsvidenskabeligt indenover. Jeg blev fascineret af hendes utraditionelle materialer, alle de smukke farver og hvor overvældende udstillingen var. 

Jeg ville ønske vi havde brugt hele dagen på ARoS, da vi ikke nåede igennem det hele. Det var enormt interessant at være der pga. de forskellige oplæg og Hannes viden om kunst. Det gjorde hele oplevelsen meget lærerig, og jeg blev enormt nysgerrig på det hele. Det var fedt at Hanne kunne svare på ting, som vi ikke helt selv kunne greje - det gjorde oplevelsen 100 gange bedre. 

Jeg føler jeg lærte enormt meget af vores tur på ARoS. Jeg lærte meget om de forskellige perioder, og hvorfor kunstnerne udtrykte sig som de gjorde, på lige præcis den tid. 

Mit oplæg

Hvem :
Joana Vasconcelos er en portugisisk kunstner, som lige nu er aktuel på Aros med udstillingen ‘Textures of life’, som er en installation lavet af tekstil. Til daglig arbejder hun i Lissabon i Portugal, hvor hun har et værksted med 50 ansatte. Det er alt fra smede til syersker der er ansat. Hun er født i 1971 i Paris, og slog igennem i venedig i 2011. Hun er nu den helt store stjerne indenfor kunst i Portugal, og er meget anerkendt international.

Hvordan :
Joana Vasconcelos bruger mange gammeldags metoder, som f.eks. hækling, broderi og perledekoration. Hendes materialer er ting fra hverdagen, og kan være alt fra tamponer til strygejern ;
“I mangel på anerkendelse i det offentlige fik kvinderne et talerør i de hjemlige sysler. Håndarbejde fik – paradoksalt nok – stor indflydelse på kvindernes frigørelse. Vasconcelos kombinerer dette historiske tilbageblik med et kritisk blik på samtiden, hvor fordybelse og tidsinvestering i vores omgivelser for længst er overskygget af maskinel masseproduktion, ” Erlend G. Høyersten, direktør på ARoS.
Hun skiller ofte tingene af, især tekstilerne, og sætter dem sammen igen, for at se hvordan de fungerer - hun får inspiration fra selve materialerne, til hendes endelige værk.
Hun har fokus på kønsroller i sine værker, hvor hun med humor og hverdagsobjekter tydeliggøre stereotype kønsroller i hverdagen. Andre værker har fokus på identitet, samfundet og forbrugskultur.
Hendes værker er socialrealisme(kunst der beder beskueren om at tage stilling - ofte til noget i samfundet. Sås for første gang i 1930’erne). Hun er elsket for hendes umiddelbarhed, og hendes måde at få hverdagsting til at se smukke ud. Hendes værker er overvældende, og skaber et universelt sprog på tværs af lande, kultur og religioner.

Textures of life :
Textures of life er en soloudstilling som indeholder 17 installationer, som er lavet i 1996 til 2016, nogle af værkerne har været til udstilling i Versailles i Frankrig i 2012, et af værkerne er lavet specifikt til Aros. Som førnævnt er værkerne lavet af hverdagsting, og har bl.a. fokus på kønsroller i hverdagen, som kunstneren med humor og kritik beder beskueren tage stilling til. Hver eneste værk er inde i en søjle lavet af tekstil. For at komme ind og se det enkelte værk, skal man derfor snige sig igennem en mindre åbning i tekstilsøjlen. Værkerne er overvældende både i fysik og ift. ens sanser, hvilket gør at de er svære at ignorere. Derfor er Joanas kunst så magtfuld, da det tvinger os til at stoppe op og kigge på kunstværket - samt tage stilling til det, som hun havde på hjerte da hun lavede værket.

Valkyrie Rán(en af de 17 installationer) :
Valkyrie Rán er skabt specifikt til Aros og er en kæmpe installation der er 50 meter lang og bugter sig i hele bygningen. Joana har arbejdet på værket siden 2004. Udstillingen er inspireret af Nordisk Mytologi. Ifølge Nordisk mytologi var valkyrierne en gruppe af feminine magter, som blev associeret med krig og død, da de bestemte hvilke krigere der skulle dø på slagmarken. 

Udsmykning i idræt

Proces : Vi havde hjemmefra tegnet tre skitser, af øvelsen i de tre forskellige stadier. Da jeg kom op på skolen klippede jeg dem ud, og tegnede dem ovenpå hinanden på et stykke papir, og bagefter over på en transparent. Nu kunne den forstørres op på MDF pladen, og skitses over. Jeg brugte Neo Color 2 (akvarel) i en blå farve til at tegne skitsen med, da det kan fjernes med vand efterfølgende. Da skitsen var tegnet gik jeg i gang med at male figurerne med akryl. Den forreste figur er en ren mørkeblå, og efterfølgende har jeg blandet dem med hvid, for at få de to lysere farver. Da maleriet var tørt gav jeg dem engang mere, for at farverne var ensartet over det hele. Jeg lavede også linjerne mere rene ved brug af en lille pensel og en hvid maling.

Perspektivering : Umiddelbart tror jeg opgaven er for svær at bruge i folkeskolen, men den kan sagtens gøres nemmere, så den ville være brugbar for eleverne. Man lærer meget om anatomi, og om at få de forskellige kropdele til at passe sammen. Da farverne skal nuanceres, er der også fokus på valør, farvecirkel og blanding af farver.

Vores værk er til dels inspireret af Matisse. Vi har brugt farverne meget kontrastfyldt og uden skygger, hvilket gør at det bliver ret fladt og næsten tryk agtigt. 

Refleksion : Det var en meget udfordrende opgave, som vi havde stillet os selv, og der blev sukket en del imens processen stod på. Personligt var min største udfordring, at få styr på alle benene. Det var svært at se hvilke ben der hørte til hvilken figur, men det var en kæmpe hjælp at have de udklippede figurer, som man kunne bruge som en guide.

Matisse - verve