søndag den 18. december 2016
Udsmykning i idræt
Proces : Vi havde hjemmefra tegnet tre skitser, af øvelsen i de tre forskellige stadier. Da jeg kom op på skolen klippede jeg dem ud, og tegnede dem ovenpå hinanden på et stykke papir, og bagefter over på en transparent. Nu kunne den forstørres op på MDF pladen, og skitses over. Jeg brugte Neo Color 2 (akvarel) i en blå farve til at tegne skitsen med, da det kan fjernes med vand efterfølgende. Da skitsen var tegnet gik jeg i gang med at male figurerne med akryl. Den forreste figur er en ren mørkeblå, og efterfølgende har jeg blandet dem med hvid, for at få de to lysere farver. Da maleriet var tørt gav jeg dem engang mere, for at farverne var ensartet over det hele. Jeg lavede også linjerne mere rene ved brug af en lille pensel og en hvid maling.
Perspektivering : Umiddelbart tror jeg opgaven er for svær at bruge i folkeskolen, men den kan sagtens gøres nemmere, så den ville være brugbar for eleverne. Man lærer meget om anatomi, og om at få de forskellige kropdele til at passe sammen. Da farverne skal nuanceres, er der også fokus på valør, farvecirkel og blanding af farver.
Vores værk er til dels inspireret af Matisse. Vi har brugt farverne meget kontrastfyldt og uden skygger, hvilket gør at det bliver ret fladt og næsten tryk agtigt.
Refleksion : Det var en meget udfordrende opgave, som vi havde stillet os selv, og der blev sukket en del imens processen stod på. Personligt var min største udfordring, at få styr på alle benene. Det var svært at se hvilke ben der hørte til hvilken figur, men det var en kæmpe hjælp at have de udklippede figurer, som man kunne bruge som en guide.
Matisse - verve