Proces : Første undervisning stod også på blindtegning, hvor vi i grupper skulle starte på hver vores tegning. Motivet var en plante der stod i midten af bordet. Vi havde hver vores farvekridt, jeg havde den gule farve, og så skulle vi blindtegne planten. Efter lidt tid rokerede vi rundt og forsatte på hinandens tegninger, indtil vi alle havde tegnet på hinandens, uden at kigge på papiret.
Perspektivering : Blindtegning giver altid nogle sjove resultater, og jeg synes helt sikkert det vil være relevant at bruge i undervisningen i folkeskolen. Det giver eleverne mulighed for at tegne udover deres skemaer, da de ikke har mulighed for at se hvad de tegner. Det vil give en mere kreativ fri form for tegning, og børnene kan virkelig give slip og udtrykke sig.
Refleksion : Det var en rigtig sjov opgave, men det var også vildt svært. Vores tegninger endte med at ligne et form for et springvand og udstråler meget energi.
Proces : Vores første lektie var at tegne en blomst vi havde derhjemme. Vi måtte selv vælge materialer, og jeg valgte at bruge tuscher fra staedtler. Blomsten jeg valgte at male er en nellike. Da jeg har brugt mere end én farve, er det et maleri og ikke en tegning. Selve stilken er meget stiliseret, og selve blomsten er mere naturalistisk. Jeg synes selve blomsten er meget 'fjer agtig', og det har jeg prøvet at vise i billedet, ved brug af lette strøg og flere nuancer af den lyserøde farve.
Perspektivering : Blomster er altid godt at arbejde med i folkeskolen, da alle ved hvad blomster er, og alle kan skaffe en blomst.
Refleksion : Når man tegner kan stregen variere. Er den tydelig, er den skitseagtig, er den hård, er den usikker? Det er f.eks. tryk og redskab der kan gøre forskellen. Placering af redskab har også noget at sige. Ved at bruge forskellige tykkelse af tusch, fik jeg det fjeragtige udtryk frem som jeg ønskede.
Noter til tegning :
Stiliseret maleri : når man ser bort fra detaljer, gør det meget enkelt.
Naturalisme/realisme : det modsatte af stiliseret, meget realistisk, mange detaljer/skygger.
Impressionisme : når lys og skygge er vigtigere end selve motivet, og dominerer værket. Ekspressionisme : Vildt, ufærdigt, skitseagtig malet, overdrivelse, kontraster.
Proces : Vi skulle tegne to blomster, en med zendoodle og en der var helt stiliseret. Perspektivering : Hvis man skal lave zendoodle med børn, tænker jeg det ville være godt at have nogle eksempler de kan se, da det kan være svært at finde på, hvad man skal tegne. Van Gogh malede også blomster, det var især solsikker der var motivet. Refleksion : Zendoodle giver et rigtig fint resultat, og er også sjovt at lave - det er dog meget tidskrævende. . Stiliseret tegning giver et meget fladt resultat, men ved at udfylde den med sort farve, blev det en meget kontrastfyldt tegning, og jeg kan godt lide det udtryk det giver.
Vores gruppe fik teksten 'betydning' af Karsten Arvidsen, som vi så skulle lave en form for video interview over. Vi valgte at lave Go' Morgen Danmark.
Proces : Vi startede med at læse teksten grundigt og sammenligne vores noter. Derefter snakkede vi om hvad vi godt kunne tænke os, og valget faldt hurtigt på Go' Morgen Danmark, og vi gik derefter i gang med at skrive manus.
Perspektivering : Det er en æstetisk læreproces, om hvordan man formidler en tekst til noget visuelt. Det gav os mulighed for at prøve at arbejde med andet digitalt billedearbejde end fotografi.
Refleksion : Det var vigtigt at manus, talemåde og omgivelserne passede til Go' Morgen Danmark.
Jeg kan godt lide at arbejde med tekster på denne måde. Jeg husker det bedre når jeg har siddet og arbejdet med det, enten på denne måde eller ved at svare på spørgsmål.
Manuskrift :
Vært : Go’ morgen! Vi har i dag besøg af Karsten Arvedsen som skal snakke om betydning. Karsten Arvedsen har skrevet en artikel om netop det emne, og det skal vi snakke om i dag. Velkommen til!
Karsten: Tak!
Vært : Karsten - kort fortalt, hvad handler din artikel om?
Karsten : Kort fortalt, så handler den om at forskellige øjne ser forskellig kunst. Når man ser på et billede eller et andet visuelt fænomen, så afhænger det af vores tidligere erfaringer, kontekst og følelsesmæssige tilstand, hvordan vi vælger at tolke og se på værket.
Vært : Nu nævner du selv både kontekst og følelsesmæssige tilstand, kan du komme med eksempler på dette?
Karsten : Jeg var selv på et tidspunkt på lejrskole med en 7 klasse i en uge, og da vi skulle hjem med færgen gik jeg på toilettet, hvor der stod ‘D’ på døren. En uge med 7 klasse, havde gjort at jeg nu delte op i drenge og piger - i stedet for mænd og damer. Derfor troede jeg pludseligt at D stod for drenge, og det viser hvor stor en betydning kontekst har. I forhold til det følelsesmæssige, så vil din måde at se en kærlighedsfilm være forskellig, alt efter om du er nyforelsket eller har kærestesorger.
Vært : Ja, det har du helt ret i. En kærlighedsfilm er ikke særlig rar at se, hvis man sidder med en knust hjerte.
Karsten : Nej, lige præcis. Og det er heller ikke rart at gå ind på dametoilettet, når man skulle have været på herretoilettet. Haha.
Vært : Haha, nej det har du ret i. I din artikel taler du om begrebet semiotik. Hvad betyder semiotik?
Karsten : Semiotik er tegn der bliver til koder, som afgiver eller kan tillægges en betydning - ud fra de erfaringer vi har. F.eks. hvis vi tager udgangspunkt i den kendte islandske sweater, vil vi gennem vores erfaringer og sanser tillægge sweateren en bestemt værdiladet betydning. Man ville nok knytte sweateren til islandske heste og gummistøvler.
Men i den danske serie “Forbrydelsen” optræder hovedpersonen Sarah Lund i denne sweater - hun falder jo ikke indenfor de værdier den islandske sweater normalt har. Derfor ser vi sweateren på en ny måde og tillægger nye tegn og betydning.
Men det afhænger stadig af vores erfaringer - har man ikke set forbrydelsen, passer dette forståelsesmønster ikke på dig.
Vært : I din tekst taler du om to forskellige begreber indenfor semiotik, begrebet du lige har talt om semiotik og så taler du også om nyere semiotik - kan du ikke forklare seerne forskellene mellem disse to?
Karsten :Tidligere var fokus på om afsenderen kunne skabe et tydeligt nok budskab ved brug af semiotik og kommunikationsteori. Men i dag taler vi også om noget der hedder nyere semiotik, hvor der er mere fokus på modtageren. Alt efter hvilke erfaringer/viden modtageren har, vil det påvirke betydningen for modtageren, som jeg nævnte tidligere ift. den islandske sweater. Derfor er der også meget nyt og aktuelt kunst, hvor kunstneren har haft modtageren som fokus. Det ser vi f.eks. igennem oplevelses kunst, hvor at du går ind og oplever værket og er en aktiv del af det.
Vært : Jeg håber at I er blevet lidt klogere indenfor kunst og betydning, det er jeg i hvert fald. Tusinde tak fordi du kom i dag Karsten.
Karsten : Det var så lidt
Vært : Nu skal vi over til en vejrudsigt. Hvilken betydning har vejret for os i dag, Peter?
Zendoodle betyder 'meditation og kruseduller', zen = meditation doodle = tegne kruseduller. Zendoodle er blevet utrolig populært de sidste år, da mange finder det afslappende og bruger det som et afbræk fra hverdagen. Når man laver zendoodles udfylder man et område med forskellige små tegninger, og ofte farvelægger man det til sidst.
Jeg har selv lavet ovenstående zendoodle. Det er et selvportræt som er udfyldt med zendoodle. Jeg har brugt to sorte tuscher i to forskellige størrelser. Jeg har først tegnet omrids af min profil, ved brug af en projektor.
En kunstner som især er kendt for hendes fantastiske zendoodles er Julie Nord. Julie Nord er en dansk kunstner, som er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Hun er født i København i 1970, hvor hun stadig bor og arbejder.
Hendes tegninger er ofte meget store, og er meget sirlige og surrealistiske. Hun bruger for det mest filtpenne, blyant, tusch og akvarel til sine værker. Hun er især kendt for at gøre op med det man forventer, og bruger børnebogsillustrationer og gyserfilm, blandet sammen med popkultur, eventyrfigurer og naturlige elementer - til sammen skaber det en ny, foruroligende verden.
Zendoodles i folkeskolen
Zendoodles er helt klart relevant at bruge i folkeskolen, da det er en ny og meget moderne form for tegning. Tegning er et stort emne i folkeskolen, og jeg tror at zendoodles vil interessere mange elever. Derudover er det en arbejdsmetode hvor alle kan være med, lige meget hvilket niveau de er på fagligt. Man 'bestemmer selv' hvor svært zendoodles skal være, da man selv bestemmer hvad man vil tegne.
For at bruge det i folkeskolen tænker jeg det ville være en god ide, at udlevere et omrids til eleverne først. Det er vigtigt de forstår at det ikke er omridset der er vigtigt, men dét de fylder omridset ud med. Det kunne f.eks. være omrids af blomster, dyr eller mennesker. For at eleverne forstår at fokusere på deres 'doodles', skal de ikke fokusere på om omridset er tegnet 'pænt' eller 'korrekt', men kun fokusere på det de fylder omridset ud med.
Ved at bruge zendoodles i skolen får eleverne trænet deres tegneteknikker - skal jeg trykke hårdt? trykke lidt? Skal det være en tyk eller en tynd streg? mm.
Vi bruger vores tidligere erfaringer og viden til at afkode symboler og lignende visuelle elementer.
Konteksten kan også være essentiel for hvad betydningen er.
Semiotik : tegn der bliver til koder, som afgiver eller kan tillægges en betydning
Tidligere var fokus på om afsenderen kunne skabe et tydeligt nok budskab ved brug af semiotik og kommunikationsteori. I dag er fokus mere på modtageren. Alt efter hvilke erfaringer/viden modtageren har, vil det påvirke betydningen for modtageren.
Tegn og koder har ikke en fast betydning, men er forskellig alt efter hvem modtageren er.
Det at arbejde med billeder kan være en åben proces, hvor betydning opstår og udvikles ud fra samtale om det pågældende billede.
Som lærer er det vigtigt at vælge hvilken metode man bruger, når man snakker om betydning med eleverne. Hvis der er ét svar, skal man ikke starte med en åben samtale.
‘Er æstetik en løftestang til læring?’ Af Signe Tonsberg
En undersøgelse fra University of California viser at elever som havde mange kreative fag i skolen, klarede sig bedre senere i livet - både socialt, fagligt og økonomisk.
Æstetiske fag og æstetiske læringsprocesser påvirker børns læring og udvikling, både i nuet og i fremtiden.
Æstetik er ikke forbundet med hændelsen men med perspektivet på hændelsen
Æstetik er et sprog vi bruger til at reflektere, kommunikere og udtrykke os med
Æstetik og æstetiske læringsprocesser består af indtryk(når vi ser noget en anden har lavet) og udtryk(når vi selv laver det)
Det er forskellige dele af hjernen der aktiveres, alt efter om vi er tilskuere eller deltagere
Opdeling af tekniske og æstetiske objekter - mange ting kan være begge dele. Et teknisk objekt er et vi udelukkende bruger til en handling, hvor et æstetisk objekt er noget vi visuelt også stimuleres af, f.eks. en gaffel fra Georg Jensen som vi både kan spise med, men som også er et pænt design.
Æstetiske læringsprocesser stimulerer både elevens læring og dannelse - også i andre fag end de æstetiske.
Den æstetiske sans skal stimuleres for at den kan udvikles
Vores blik skal trænes, for at vi ser mere (både deltager og helheder)
Jeg har brugt flere websider, men jeg kan desværre ikke huske dem alle. Havde glemt at sætte dem ind løbende, og da jeg har lavet portfolioen over hele efteråret, så kan jeg ikke finde tilbage til alle websider jeg har brugt.
