Udsmykning i idræt

Vi arbejdede ud fra KIE modellen, som går ud på at der er fem faser : Rammesættende fase, hvor man sætter rammerne for opgaven, kreativ fase hvor man finder på idéer igennem øvelser, innovativ fase hvor der skal sorteres i idéer, entreprenør fase hvor selve opgaven udføres og til sidst reflektive fase hvor der reflekteres over processen. 

I den første fase (den kreative fase), skulle vi have en masse ord og idéer på banen. Vi fik udleveret et magasin, og nogle bogstaver (vi havde j - p). Alle de inspirerende ting vi så i magasinerne (farver, materialer, værker, mønstre mm), skulle vi så skrive ned på en post-it, men det skulle starte med bogstaverne j, k, l, m, n, o eller p. Det var en sjov måde at arbejde på, og vi fandt alverdens (mærkelige) ord! Ordene blev dog hurtigt til idéer, som man så videreudviklede. Idéen vil man ikke have fundet på, hvis man ikke havde haft ordet i første omgang, så det var en god måde at arbejde på!

Næste gang skulle vi havde 2 konkrete idéer med hver, og så skulle vi videre til den innovative fase, hvor vi skulle have fundet frem til den endelig idé! Jeg skulle stå for den innovative fase, hvilket var udfordrende - men også rigtig fedt! Jeg troede ikke jeg skulle være på i mere end max 30 minutter, men det endte med at tage størstedelen af vores undervisningstid. Er dog meget tilfreds med mit arbejde, og glad for de andre synes det var gået godt.
Jeg havde forberedt nogle punkt : økonomi, plads, tid, materialer og 'kan vi'? Hvis der var nogle af idéerne der røg ind under de punkter, valgte vi dem fra. Det kunne f.eks. være at projektet var for tidskrævende, for dyrt, eller at det ikke kunne lade sig gøre. Til sidst stod vi tilbage med temaet 'silhouetter', som vi alle var vilde med.
Vi gik derefter over i idræt for at se på pladsen, og få flere idéer. Vi endte med at vi alle skulle have hver vores MDF plade at male på, hver vores udøver og hver vores farve. Der skulle være fokus på bevægelse, og derfor skulle vi alle til næste gang forberede nogle skitser. Der skulle være tre skitser, som lavede den endelige bevægelse. Disse skal så males lidt forskudt af hinanden på MDF pladen, hvor den farve vi har går fra lys til mørk.

Her er min skitse. Den første vil være en meget lys blå, den næste en mere mørk blå, og den sidste skal være helt blå.
Det var svært at tegne disse skitser, da anatomien skal være korrekt, og det er noget jeg finder meget svært. Jeg synes dog det endte med at være et okay resultat, men jeg brugte også lang tid på det.

Dette projekt er så ambitiøst, og vi alle synes det er svært at få dem til at fungerer anatomisk, så jeg tror ikke det kan bruges i folkeskolen. Måden vi fandt frem til idéen er dog god, så den kreative og den innovative proces, vil jeg helt sikkert tage med videre og bruge igen. Dog kan den innovative proces være svært, da nogen mennesker får ejerfornemmelse over deres idé, samt kan blive såret hvis den bliver fravalgt. Så når man står for den proces, er det vigtigt at have følehornene ude, så man er sikker på alle bliver hørt og alle er glade for den endelige idé.

Klassepraktik - selve dagen

Selve dagen gik rigtig fint. Der var lidt kaotisk stemning lige inden timen startede, da der var et par stykker som ikke havde været til sidste gruppearbejde, samt ikke havde forberedt sig. Det gjorde at vi startede ud med en lidt negativ stemning, hvilket var rigtig ærgerligt. Da timerne gik i gang forsvandt det dog hurtigt, og vi havde en rigtig god dag.

Refleksioner :
 - Det er altid svært at være mange om et undervisningsforløb. Det gjorde der blev spildt en masse tid på at blive enige, samt at vi flere gange ikke var fuldtallige. Vi endte derfor med kun at være et par stykker om at stå for det hele. Det var ret frustrerende og stressende, at alle ikke tog ansvar for opgaven og gjorde sit. Dem der skulle stå for at pakke, havde ikke fået alle vores ting med, så vi manglede f.eks. hatte som eleverne kunne bruge til billederne.

 - Det kom til at tage meget længere tid end beregnet at hænge billederne op til sidst, hvilket gjorde at vi pludselig havde en masse tid der skulle fyldes ud. Det var vi ikke forberedt på, men vi fik lavet et par lege, og det gik okay.

- Vi er seks personer som er meget forskellige - også som lærere, og det gør at vi ikke gør tingene på samme måde. Jeg synes struktur er vigtigt, især når eleverne ikke er ældre og de er i et andet lokale end normalt. De skal ikke have for frie rammer, for det kan ofte blive for meget dem, og at de derfor ikke kan fokusere. Det er dog ikke alle der er enige med mig, og det gjorde at der var meget larm i nogle af grupperne, eleverne løb rundt osv - det påvirkede os andre, da de så forstyrrede vores elever. Det ville have været bedre hvis vi havde adskilt grupperne noget mere, så et par af grupperne var i de andre rum, så de ikke blev så forstyrret.

- Set i bakspejlet, tror jeg vi kunne have introduceret opgaverne bedre. F.eks. er jeg ikke sikker på alle eleverne fik det fulde ud af at lave farveprøver, da de ikke helt forstod hvorfor vi skulle lave dem. Forklarede dem selvfølgelig at de var for at prøve og blande, men de forstod det ikke helt - for selvfølgelig ville sort gøre farven blev mørkere? Så måske var det en for simpel opgave for elever i fjerde klasse, så det ikke var udfordrende nok. Til gengæld fik de rigtig meget ud af kridtprøver, samt det at ligge kridt ovenpå gouache. Det var de ret imponeret over. De udtalte bl.a. at de ikke vidste kridt kunne blandes, og ikke troede man kunne bruge forskellige materialer ovenpå hinanden.

- For nogle elever var det enormt udfordrende at skulle lave fjolleportrætter. Både ift. at de skulle se skøre ud, men også det at man måtte male huden blå og håret rødt - der var frie hænder! Det tvinger eleverne til at komme ud af deres skema (Froda og Ringsted, 2008), som var noget af det teori vi havde brugt som baggrund for vores undervisningsforløb. Det var tydeligt at se, at nogle af eleverne havde svært ved dette. De endte dog alle med nogle flotte fjolleportrætter, og de synes alle det var sjovt, da de lige kom over den udfordring. Eleverne havde også brug for forskellige mængde tid, det ville have været en god idé at have flere ekstraopgaver i baghånden, til de elever som var hurtigt færdige.

I evalueringen sagde eleverne at det havde været sjovt, nogle synes at farveprøverne havde været lidt kedelige(jeg tror selv at det ikke var udfordrende nok), og at de synes det havde været rart at det var så nemt at få hjælp, fordi vi var så mange lærere.

Kommentarer fra Hanne : 
- Mere introduktion. Vis f.eks. nogle værker på et powerpoint, så eleverne kan se forskellige former for fjolleportrætter.
- Sørg altid for at have alle materialer klar på et bord man kan rulle ind - det sparer tid.
- Være tydeligere ift. mål, og italesæt det mere overfor eleverne.
- Mere fagterminologi f.eks. er det en sommerpalet eller en vinterpalet vi bruger? Er farverne mørke eller lyse? Er det triste eller glade farver?

Byplanvejens Skole

1 lektion (vi kommer lidt før, og skriver dagsorden på tavlen):

• Intro - hvem er vi, og hvad skal vi lave i dag? (Mål præsenteres her?)
• Eleverne deles ud i grupper, og hver gruppe har hver sin lærer.
• Læreren gennemgår opgaven og viser sine egne fjolleportrætter.
• Eleverne tager nu portrætter, to og to - med hjælp fra os, og de bliver sendt til Hanne, så hun kan printe.

2 lektion

• Grupperne sidder i de samme grupper med den samme lærer.
• De maler gouache, hvor hver gruppe har 2 bestemte farver + sort og hvid. F.eks. en gruppe har gul, grøn, sort, hvid - en anden gruppe har blå, rød, sort, hvid. Hver elev får udleveret et stykke a3 papir, hvor der er tegnet 8 felter med blyant. (Hvis de har tonerne rød og blå, skal de lave : rød, blå, rød+hvid, rød+sort, blå+hvid, blå+sort og blå+rød. Det sidste felt er frit.
• Gouachen lægges til tørre, og der startes kridtprøver. Forskellige streger, samt en ‘ombre’, hvor de bruger en farve og blander det sammen med hvid og sort fra hver sin ende.
• Gouachen er nu tør og der skal prøves at tegne med kridt ovenpå. Hvilken effekt giver kridt ovenpå gouache?

3, 4, 5 lektion

• De får udleveret deres udprintet portræt, og så skal lave en skitse af dette med blyant uden detaljer. Bagefter skal de male med gouache og til sidst lave detaljer med kridt.
• Fremlæggelse hvor grupperne fremlægger for en anden gruppe og ikke for hele klassen.
• Billederne sættes op på et stort papir og hænges op på skolen.
• Fælles afrunding på klassen - hvad har vi lært?

Teori og litteratur :

Froda og Ringsted, 2008 - teori om skemaer, side 65 i ‘Grundbog til indskolingen’

• Et skema er et mønster, en struktur, og vi kan skelne imellem forestillingsskemaer og fremstillingsskemaer. Forestillingsskemaer : kognitive mønstre der opstår i hjernen - når vi sanser noget og vores hjerne bevidst bearbejder det. Fremstillingsskemaer : Der anvendes bestemte mønstre og former, af f.eks. et hus og et træ.
• Litteratur : Lærerens grundbog i indskolingen side 62 - 79