Vi skulle lave et tableau som viste et sted i byen, som vi følte havde en speciel ånd/stemning. Jeg valgte at lave min mors gravsted, da det er et sted med en god ånd for mig. Derfor var det også vigtigt for mig at det udstrålede ro og en rar stemning. Det skulle ikke være dystert eller deprimerende.
Proces : Jeg startede med at male kassen, og derefter gik jeg i gang med træet. Det blev lavet af ståltråd, hvor jeg derefter modellervoks på. Bladene og blomsterne lavede jeg også af modellervoks, og satte små stykker ståltråd i, som så blev trykket i modellervoksen på træet, for at de kunne sidde fast.
Perspektivering : At lave tableau er en stor opgave og er meget tidskrævende. Hvis man skulle lave det i folkeskolen, skulle det måske laves i grupper, så arbejdet kunne uddelegeres. Opgaven kan også gøres nemmere, så det ikke er et lige så omfattende projekt. Eventuelt tage projektet i etaper, så det ikke bliver for uoverskueligt for eleverne.
Bjørn Nørgaard - Drømmeslottet. Et tableau er et værk som viser en stillestående situation, og formidler en bestemt følelse/stemning. Drømmeslottet er lavet i 1979 i Belgien, men står nu i Aalborg. Drømmeslottet er en pyramide med glas hele vejen rundt, så man kan kigge ind, og se hvad der er inde i slottet.
Refleksion : Jeg havde problemer med at få træet til at stå, og det vil helt sikkert have været bedre at bruge ostevoks, og så male det. Ostevoks bliver mere hårdt, og vil derfor være mere stabil.
Arbejdet med tableau var et stort projekt og det var meget tidskrævende. Jeg brugte især enormt meget tid på træet, som også er et stort fokuspunkt bevidst. Jeg var dog helt vild med at arbejde med tableau, synes det var en sjov måde at lave rummelig kunst, og arbejde med rummet.
Ris/ros :
Træet er rigtig fint, og den stemning jeg gerne vil formidle, mærker de helt klart. Har brugt rummet fint. Blomsterne passer ikke ind, lave nogle nye i f.eks. silkepapir.
Efter ris/ros brugte jeg kridt til at lave mere struktur i 'grusset', fjernede blomsterne og brugte grøn modellervoks til at lave lidt planter i stedet. Efter disse billeder er taget, har jeg også lavet silkepapirblomster til at sætte i vaserne.