- Beskrivelse/karakteristik af spillet og opgaven
Vi startede med at tage ind til Aalborg og tage billeder. Vi skulle hver tage 8 billeder af Aalborg, og skulle senere skrive digte eller anden form for tekst, som passede til billederne. Når vi gik rundt og tog billederne, skulle vi overveje hvad vi gerne ville videreformidle med disse billeder - var det Aalborgs grønne arealer, de beskidte fortove eller de gamle bydele? Derudover skulle vi bruge forskellige vinkler, arbejde med lys/skygge og bruge Limfjorden, og os selv, som statister i mindst ét billede.
Selve spillet går ud på at få matchet et billede med en tekst, og dermed få et stik.
- Beskrivelse af processen (kommentarer)
Receptiv -proces:
Vi blev stilladseret inden produktiv-proces i form af, at vi fik lov og spille et billedlotteri-spil som mindede om det, vi skulle ende ud med som slutprodukt. Vi så også på fotografier taget af kendte kunstnere og fik talt på klassen omkring: forgrund, mellemgrund og baggrund, Egen skygge, farver og liv i form af mennesker i billedet. Disse overvejelser kunne vi nu tage med os, når vi selv skulle ud i byen og tage billeder til vores eget billedlotteri.
Vi vil præsentere vores elever for….. så de bliver stilladseret i processen.bla bla bla..
Produktiv- proces:
I denne proces producerer man selv noget fx. billedlotteri spillet.
Vores elever udformer selv fx. tegninger..
Kommentarer til forløbet : Vi mistede meget tid på at klassen ikke havde tingene klart, samt at der var problemer med udprint. Digitale billeder, samt digital skrift har gjort det sværere. For lidt stilladsering - for bred opgave, ikke klare nok retningslinjer.
- Hvilket indhold? (emne: byen, digte, zendoodle)
At arbejde med ‘byen’ har fået os til at se på byen med et billedkunstfagligt syn. Vi har lært at lægge mærke til hvad byen betyder for os som mennesker. Vi har lært at lægge mærke til rumskabende elementer(mellemrum), arkitektur og byen som et kunstværk. At skabe digte/tekst til billederne, har fået os til at gå dybere i vores fotografier, og tænke hvilken betydning vi gerne vil have at fotografiet skal formidle.
Zendoodle har lært os om forskellige streger - hvilken forskel det gør om man laver en stram, tyk, tynd, flosset, perforeret(stiplet) m.m. streg. Har lært os noget om sort/hvidt, fyldte flader, symmetri, dramatik.
- Hvilket billedkunstfaglige fokuspunkter har vi arbejdet med?
Vores fokuspunkter har været byen Aalborg, hvor vi særligt har koncentreret vores motiver omkring “små rum” i byen eller det gode byrum. Billedformer/ genren har bestået af fotografier(forskellige genre indenfor fotografi + redigering). Billede og tekst(Maria Nicolajeva - billedbogens puslespil) : 1) Billede og tekst siger det samme (symmetriske) 2) Teksten supplerer billedet + giver billedet retning 3) Polariseret (tekst og billede er modsætninger), f.eks. billede af glad ægtepar, hvor teksten er : 43% af alle ægtepar bliver skilt.
Zendoodle tegninger af bymotiver.
- Hvilket læringspotentialer har der været?
Progression i undervisning - startede i det små, så en film om byen(indtryk). Så skulle vi selv ud og arbejde med byen ved at tage billeder.
Fagtermer : mellemrum, egen skygge, slagskygge, perspektiver, størrelsesperspektiver. Indenfor zendoodle har vi lært om streger, kontraster, symmetri.
Vi er endt ud med et slutprodukt, med vores eget udtryk.
- Organisering af undervisning - indhold til skabeloner
Vi gik rundt parvis og tog billeder, og hjalp hinanden med at tage billeder. Da vi spillede spillet, både vores eget og det Hanne havde med, spillede vi hele klassen sammen.
- Formulering/design af eget undervisningsforløb (2 klasse)
Kompetencemål : Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder
Færdighedsmål: Eleven kan tegne ud fra idéer og oplevelser
Vidensmål : Eleven har viden om tegneredskabers udtryksmuligheder
Færdighedsmål : Eleven kan fremstille digitale billeder
Vidensmål : Eleven har viden om digital fotografering
Læringsmål: Læringsmål i børnehøjde:
Eleverne kan tage billeder af og fra skolen.
Eleverne kan tegne motivet fra deres fotografi i 10x10 cm.
Tilrettelæggelse af undervisning : Vi vil sætte dem i grupper af 4 med en blanding af drenge og piger.
Indhold : Eleverne skal skitsere udfra digitale billeder de selv har taget udfra opgaveformulering(formelt billedarbejde). Eleverne skal fremstille tekst der passer til deres tegning.
Virksomhedsformer :
Oplevelse : de går rundt på skolen og tager billeder
Udtryk : deres tegninger/malerier ud fra deres digitale billeder
Håndværk : De er blevet præsenteret for et billedlotteri og fået den stilladsering de har brug for. Det færdige produkt - billedlotterier
Analyse : Analyse/refleksion af eget produkt - hvorfor tager jeg dette billed i den vinkel? osv
Kommunikation : Arbejdsfordeling
- introduktion til emnet, præsentation af billedlotteri - eleverne prøver at spille spillet.
- Visning af forskellige billeder(skolerelateret), forskellige vinkler, hvilken betydning har skygge/lys? mm
- Læringsmål - hvad skal de lære, og hvad skal de lave?
- Eleverne får kravene at vide for opgaven - alle skal lave tegninger/malerier i samme størrelse mm. så billedlotteriet får et samlet udtryk.
- Afrunding - har alle forstået opgaven?
- Eleverne er i gruppe af 4 - de får et bestemt område (skolegård, klasselokale, kantinen mm)
- Eleverne går rundt og tager billeder sammen, hver elev skal stå for ét billede/tegning samt et digt/tekst.
- Eleverne ser de digitale billeder igennem og vælger
- Eleverne starter på deres tegninger/malerier
- Billedlotteriet laves færdig - lamineres
- Billedlotteriet spilles
- Evaluering - hvad har vi lært?