Opgave:
Med en formel tilgang :
1) Tag et billede i fugleperspektiv
2) Tag et billede, hvor der bevidst arbejdes med forgrund, mellemgrund og baggrund
3) Tag et billede, hvor lyset er en vigtig del af motivet
4) Tag et billede, hvor ‘spejling’ er centralt i motivet
Med en indholdsmæssig tilgang:
5) Tag et billede, hvor ‘relation’ er en væsentlig del af motivet
6) Tag et iscenesat billede med et indhold, som I synes er interessant
7) Tag et billede af ‘mellemrum’
8) Tag et billede, hvor ‘husets’ arkitektur på en eller anden måde er motivet
Vælg opgaver med både den formelle tilgang og den indholdsmæssige tilgang.
Proces : Vi skulle i par gå rundt og tage billeder på campus, hvor ovenstående skulle være i baghovedet. Billede 1 er taget i fugleperspektiv, og viser en trappe. Billede 2 er af Ibens fødder, og har fokus på mellemrum (mellemrum imellem fødder, mellemrum imellem fliser, mellemrum imellem snørebånd m.m.). Billede 3 har fokus på arkitekturen, og især spillet imellem ny og gammel arkitektur(ny og gammel bygning). Billede 4 er af en gang, hvor der både er fokus på forgrund/mellemgrund/baggrund, men også på lys. Billede 5 har fokus på lys/skygge og er taget udenfor. Billedet forestiller Ibens skygge.
Perspektivering : Det er en meget åben opgave, og alt efter klassetrin, tror jeg det kan skabe en kaotisk stemning ved nogle elever, at opgaven er så åben. At det måske bliver for åbent og for forvirrende for dem. Alternativt kunne hver par få et specifik vinkel/træk/karakteristik som de skulle have fokus på. F.eks. par nr 1 skulle tage tre forskellige billeder med fugleperspektiv, par nr 2 skulle tage tre billeder med fokus på lys m.m.
Refleksion : Jeg synes vi fik taget nogle fine billeder, men især det sidste billede af Ibens skygge, er enormt fint. Det er også dynamisk hvor de andre billeder er mere statiske.